ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Tredje sejr på stribe
08. september 2022

Tredje sejr på stribe

Onsdag var der kamp i Kvindeligaen, da Odense Håndbold spillede mod Skanderborg Håndbold. De orange hev en sikker sejr i land og tog dermed den tredje sejr på stribe.

Der var atter kamp på programmet onsdag. I Kvindeligaen bragede Odense Håndbold sammen med Skanderborg Håndbold.

Kampen startede med et par fejl fra begge hold, men Odense Håndbold fik hurtigt bragt sig foran. Efter fem minutter stod der 0-2 på måltavlen til de orange. Skanderborg Håndbold havde svært ved at finde rytmen i angrebsspillet, og Odense Håndbold skulle også lige indstille skudarmen. Ti minutter senere var stillingen 4-6. I hele første halvleg havde de orange kontrol over kampen, og Skanderborg Håndbold fik ikke lov at komme tættere på. Tværtimod øgede Odense Håndbold føringen hen mod pausen, og de to hold gik dermed i omklædningsrummet ved stillingen 9-15.

I anden halvleg fortsatte Odense Håndbold med at brage derudaf. Med tre hurtige scoringer på tre minutter satte de orange sig for alvor på kampen. Fejlene fortsatte hos Skanderborg Håndbold, som aldrig rigtig fik truet den orange defensiv. Med 11 minutter igen bragte Odense Håndbold sig foran med 10 ved stillingen 15-25, og hjemmeholdet måtte se sig slået, da der var spillet 60 minutter. De orange vandt opgøret med cifrene 31-19, og Odense Håndbold tog dermed sin tredje sejr på stribe.

Topscorere i kampen blev Trine Pedersen, Bo van Wetering og Mia Rej Frahm, der hver nettede fem gange. Line Larsen fra Skanderborg Håndbold scorede også fem mål for hjemmeholdet.

Næste opgave for Odense Håndbold venter allerede lørdag, når de orange tager hul på EHF Champions League. Modstanderen er FTC-Rail Cargo Hungaria, og første kamp i den prestigefyldte, europæiske turnering spilles på udebane i Ungarn.

Næste hjemmekamp er den 14. september, hvor de orange får besøg af Ringkøbing Håndbold.

Billetter til denne kamp kan købes her.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app