ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
To point i Randers
22. september 2022

To point i Randers

Odense Håndbold sikrede yderligere to point til tabelregnskabet onsdag, da de på udebane besejrede Randers HK i Kvindeligaen.

Onsdag havde de orange taget turen til Kronjylland, hvor Randers HK ventede i femte runde af Kvindeligaen.

Odense Håndbold kom flyvende fra start. Martina Thörn tog godt fra i målet, og flere spillere bød ind med fine scoringer, så der efter otte minutter stod 1-8 til de orange. Randers HK fandt lidt rytme i angrebsspillet og reducerede til 6-11 efter et par orange fejl. Odense Håndbold lod dog ikke kronjyderne kommer tættere på i første halvleg. Holdene gik til pause ved stillingen 9-16 til de orange.

Hjemmeholdet startede anden halvleg med fejl og skud forbi mål – modsat Odense Håndbold, der startede med to scoringer. Efter 38 minutter var de orange foran med 10 mål ved stillingen 10-20. Derfra løsnede Odense Håndbold grebet om kampen en anelse, og Randers HK fik mod slutningen pyntet lidt på resultatet.

Der var dog ikke rigtig tvivl om opgørets udfald. Med cifrene 24-32 tog de orange den femte ligasejr på stribe. Topscorere i kampen blev Mie Højlund og Dione Housheer, som nettede syv gange hver.

Næste opgør venter allerede på lørdag, hvor Odense Håndbold brager sammen med de forsvarende mestre i EHF Champions League. Vipers Kristiansand tager den 24. september imod de orange.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app