ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Timålssejr over Ajax København
12. marts 2022

Timålssejr over Ajax København

Lørdag var der endelig kamp i Bambusa Kvindeligaen igen, da Odense Håndbold mødte Ajax København på udebane.

Odense Håndbold havde lørdag taget turen til hovedstaden, hvor Ajax København ventede på udebane.

Rikke Iversen åbnede ballet med en orange scoring, og der gik ikke længe, før Odense Håndbold havde slået et hul ned til hjemmeholdet. Der stod 2-5 på måltavlen efter godt syv minutters spil, hvilket udløste en timeout hos Ajax København.

Københavnerne fik reduceret med en enkelt, men Odense Håndbold holdt fast. 15 minutter inde i opgøret var stillingen 6-9 til de orange, og Odense Håndbold udbyggede føringen, som minutterne gik. Ajax København havde svært ved at finde en rytme, og da pausefløjten lød, stod der 9-19 til Odense Håndbold.

Anden halvleg begyndte med en orange scoring, og der skulle gå fire minutter, før Ajax København fik bolden ind bag Althea Reinhardt. Hjemmeholdet havde det svært, og med et kvarter tilbage var timålsføringen til de orange intakt.

Odense Håndbold kørte sejren sikkert i land og vandt kampen med cifrene 31-21. Kampens topscorer blev Dione Housheer, som nettede syv gange.

Næste kamp for de orange venter på onsdag, når København Håndbold gæster den orange hule. Du kan sikre dig din billet lige her.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app