ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Storsejr i grundspillets sidste kamp
23. marts 2022

Storsejr i grundspillets sidste kamp

Odense Håndbold vandt i overbevisende stil over Holstebro Håndbold i grundspillets sidste kamp.

Den sidste bold er kastet i grundspillet for denne sæson. Onsdag bragede Odense Håndbold sammen med Holstebro Håndbold i grundspillets sidste kamp.

Holstebro Håndbold var de første på måltavlen og bragte sig hurtigt foran 2-0. Odense Håndbold startede kampen med en fejl og en afbrænder, inden Bo van Wetering satte den første orange bold i kassen. De to hold fulgtes pænt ad de første 14 minutter af kampen. Herefter fik Odense Håndbold slået et lille hul ved stillingen 6-8, men selvom hjemmeholdet forsøgte at bide sig fast, formåede de orange at bevare roen i spillet og holde føringen.

Føringen blev også udbygget, som halvlegen skred frem. Holstebro Håndbold spil gik i stå, og hjemmeholdet havde svært ved at finde rytmen og få bolden ind i det orange mål. Odense Håndbold tog styringen i kampen, og efter 25 minutters spil stod der 8-14 på måltavlen.

Martina Thörn tog godt fra i målet, og inden pausefløjten lød, fik de orange sat tre kasser ind. Holdene gik dermed i omklædningsrummet ved stillingen 8-17 til Odense Håndbold.

Anden halvleg startede med endnu en orange redning, og Maren Aardahl gjorde timålsføringen til en realitet. I et par minutter fulgtes de to hold atter ad, inden Odense Håndbold røg ind i en kort scoringspause. Hjemmeholdet fik hentet et par mål og reducerede til 15-22, inden Odense Håndbold igen strammede grebet. Ved stillingen 15-25 var timålsføringen igen tilbage, og herefter så de orange sig ikke tilbage. Odense Håndbold vandt i overbevisende stil med cifrene 33-19.

Grundspillet er nu færdigspillet, og slutspilspuljerne er klar.

Herunder får du et overblik over de to puljer:

 

PULJE 1

Odense Håndbold

Viborg HK

Nykøbing F. Håndboldklub

København Håndbold

 

PULJE 2

Team Esbjerg

Herning-Ikast Håndbold

Silkeborg-Voel KFUM

Horsens Håndbold Elite  

 

Kampene i slutspillet er næsten fastlagt. Hold øje med kampprogrammet her.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app