Der er dømt topopgør i Kvindeligaen onsdag, når Odense Håndbold på udebane møder Ikast Håndbold.
Det er ligaens etter og toer, der brager sammen. Odense Håndbold ligger på førstepladsen med 12 point efter seks kampe, mens Ikast Håndbold ligger på andenpladsen i tabelregnskabet med 10 point efter seks kampe. De orange er ubesejrede i ligasammenhæng indtil videre - modsat Ikast Håndbold, der i sin første kamp i sæsonen tabte til Randers HK.
Ikast Håndbold går til kamp med flere stærke profiler. På holdkortet har midtjyderne spillere som Jessica Ryde, Julie Scaglione, Stine Skogrand, Sarah Iversen, Simone Petersen, Ingvild Bakkerud og Trine Mortensen, som til Golden League viste sig flot frem.
Der bliver helt sikkert kamp om pointene i toppen af ligaen. Heldigvis har de orange som altid god opbakning i ryggen fra Orange Power, som er klar på lægterne i Ikast.
Kampen fløjtes i gang kl. 18.30. Du kan se med på TV 2 Sport.
Husk også at sikre dine pladser til de næste hjemmekampe. Den 19. oktober går det løs mod Aarhus United, og den 23. oktober kommer tyske SG BBM Bietigheim på besøg i den orange hule. Du finder billetter her.