ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Optakt: Lørdag venter den anden - og måske afgørende - DM-finale
27. maj 2022

Optakt: Lørdag venter den anden - og måske afgørende - DM-finale

En stor håndbolddag venter lørdag. Odense Håndbold spiller den anden DM-finale mod Team Esbjerg.

Kampen om DM-guldet fortsætter lørdag. Her spilles den anden DM-finale mellem Odense Håndbold og Team Esbjerg.

De orange tog det første stik i kampen om guldet med en sejr i den første finalekamp i tirsdags. Første halvleg var lige mellem de to hold. Det afspejlede sig også i pausestillingen, som var 14-14, da holdene gik i omklædningsrummet. I anden halvleg var billedet det samme. De to hold fulgtes pænt ad de første minutter, men med et kvarter tilbage satte Odense Håndbold tempoet i vejret, og de orange tilhængere i Sydbank Arena lagde tryk på fra lægterne. De orange fik slået et hul ned til vestjyderne. Mie Højlund viste storspil hele kampen igennem, og med fem minutter igen gjorde Rikke Iversen det til 28-24.Odense Håndbold sikrede sejren med cifrene 31-27.

Den historie vil vi gerne fortælle igen efter lørdagens kamp. De orange melder klar til kamp. 

Den anden DM-finale spilles i Blue Water Dokken kl. 16.00.

Odense Håndbold kan med uafgjort eller sejr sikre DM-guldet.

Kampen vises på TV 2.

Der er god opbakning på lægterne i Dokken. Orange Power sender to fanbusser mod Esbjerg, og der er arrangeret netværkstur for vores samarbejdspartnere, som også møder talstærkt op. 

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app