I aften skyder vi EHF Champions League sæsonen i gang, når vi tager imod Brest Bretagne. Det franske storhold gæster Sydbank Arena for femte gang, hvor det tidligere er blevet til to sejre og to nederlag. Det er et stærkt hold vi møder, hvor flere stjerner pryder holdkortet.
Selvom vi møder de øjeblikkelige nr. 2 i den franske liga, så er historien en lidt anden, når vi kigger på deres EHF Champions League- kampagne. Brest leger i øjeblikket med den syvende plads, som betyder exit fra turneringen, hvilket bestemt ikke er hverdagskost for det franske storhold. Med profiler som; Foppa, Jaukovic og Carlson, så var der større forventninger inden turneringen begyndte. Gruppe A er tæt, og grænsen mellem succes og fiasko balancerer på en knivsæk, da en sejr kan bringe Brest op på en femte plads.
Sidst vi mødte Brest i Frankrig tog vi en overraskende sejr, med et noget amputeret hold. Profiler som: Dione Housheer, Lois Abbingh, Mia Rej, Larissa Nusser, Helena Elver var fraværende, men alligevel tog vi en sejr på 21-25, og siden da, har vi gjort rent bord resultatmæssigt. Det er blevet til 11 sejre og 1 uafgjort i 12 kampe, hvor vi har fået spillet til at køre begge veje. Brest scorer i snit 24 mål pr. kamp, og lukker relativt få ind. Modsat Brest laver vi mange mål i snit, med 28, og derfor bliver den afgørende duel hvem af de to hold, der kan få kampen over på deres præmisser.
Cheftræner Ulrik Kirkely udtaler: "Der er mange ting at forholde sig til, når vi møder Brest. Et bredt internationalt storhold som har spillere med stor erfaring på alle positioner og som kan spille på et meget højt top niveau.
Vi er som hold igang med en spændende udvikling, hvor vi i perioder spiller på et rigtig fint niveau, men også med vigtig viden om at vi skal spille flere gode sammenhængende minutter mod de store hold. Vi søger hele tiden at øge stabiliteten i vores spil. .
Du kan stadig nå at sikre dig billetter til kampen, men skynd dig! Der er kun få billetter tilbage. Skulle du være forhindret så fløjtes kampen i gang kl. 18.00 på TV3 Sport.
God kamp!
//Odense Håndbold