ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Optakt: Aarhus United gæster den orange hule
26. januar 2022

Optakt: Aarhus United gæster den orange hule

Torsdag er der igen kamp på programmet for Odense Håndbold. De orange får besøg fra Smilets by – Aarhus United gæster Sydbank Arena.

Torsdag er der igen kamp i Bambusa Kvindeligaen, og nok engang er der vigtige point på spil. Odense Håndbold får besøg af Aarhus United, og der bliver kamp til stregen, når der fløjtes op i Sydbank Arena.

Odense Håndbold ligger inden kampen fortsat på en førsteplads i ligaen. De orange går da ind til opgøret med god selvtillid. I sidste ligakamp vandt Odense Håndbold over Skanderborg Håndbold med de overbevisende cifre 39-23, og selvom det blev til et etmålsnederlag i Györ, viste de orange sig flot frem på den internationale scene i DELO EHF Champions League i weekenden.

Gæsterne fra Aarhus United ligger i den anden ende af tabelregnskabet på en 12. plads. Aarhusianerne tabte deres seneste ligakamp med fire mål til Viborg HK, og det er faktisk kun blevet til fire sejre indtil videre i denne sæson. Det første indbyrdes opgør mellem de orange og Aarhus United i denne sæson endte også med en sejr til Odense Håndbold på 31-22. Gæsterne kommer altså til Odense med blod på tanden – de skal forsøge at tage revanche og har hårdt brug for pointene, når de i morgen skal i krig.

Det bliver uden tvivl en spændende kamp. Den vises ikke i tv, så der er ingen undskyldning for at blive hjemme.

Hvis du ikke allerede har købt billet til kampen, kan du gøre det ved at klikke her.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app