ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Opdatering efter udelukkelsen af russiske hold i DELO EHF Champions League
07. marts 2022

Opdatering efter udelukkelsen af russiske hold i DELO EHF Champions League

På grund af krigen i Ukraine besluttede EHF i sidste uge at udelukke klub- og landshold fra Rusland og Hviderusland. Nedenfor en opdatering på, hvilken betydning det får for Odense Håndbold.

I sidste uge besluttede EHF at udelukke klub- og landshold fra Rusland og Hviderusland på grund af krigen i Ukraine. Beslutningen får som udgangspunkt ikke betydning for Odense Håndbolds færd i DELO EHF Champions League. EHF har nemlig besluttet, at de hold, der skulle møde hhv. CSKA Moskva og Rostov-Don automatisk er videre i turneringen.

CSM Bucuresti skulle møde CSKA Moskva, men er altså nu videre til kvartfinalen, hvor de skal op i mod Team Esbjerg. Rostov-Don havde kvalificeret sig til kvartfinalen, så her bliver vinderen af kampen mellem BV Borussia 09 Dortmund og Metz Handball direkte kvalificeret til DELO EHF Final4.

Odense Håndbold møder Brest Bretagne Handball i play off-kampene.

Herunder er en oversigt over de to play off-kampe mod franskmændene:

  • Odense Håndbold vs. Brest Bretagne Handball: Søndag den 27. marts kl. 16.00
  • Brest Bretagne Handball vs. Odense Håndbold: Søndag den 3. april kl. 16.00

Billetter til hjemmekampen den 27. marts er sat til salg. Du køber billetter til kampen her.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app