ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Odense Håndbold videre i Santander Cup
27. august 2022

Odense Håndbold videre i Santander Cup

Odense Håndbold startede weekenden på bedste vis. Fredag sejrede de orange over Ajax København i 1/8-finalen i Santander Cup.

Der var kamp på programmet fredag. Odense Håndbold havde taget turen til hovedstaden, hvor Ajax København ventede i 1/8-finalen i Santander Cup.

Odense Håndbold fik hurtigt skabt et hul ned til hjemmeholdet. Efter godt fem minutter stod der 1-4 til de orange. Ajax København fik dog justeret sit spil. og med to orange udvisninger fik hjemmeholdet reduceret til 3-4, inden Odense Håndbold igen trak fra. Bo van Wetering havde fået indstillet skudarmen godt til kampen, og efter godt 15 minutters spil stod der 5-9 til Odense Håndbold efter endnu en scoring af venstrefløjen. Odense Håndbold havde godt flow i angrebsspillet og fastholdt føringen resten af første halvleg. De to hold gik til pause ved stillingen 10-16.

De orange kom flyvende ud af omklædningsrummet til anden halvleg. Mie Højlund bankede bolden i kassen to gange, og Bo van Wetering sendte også bolden i netmaskerne inden for de første fem minutter. Der gik ikke længe, før timålsføringen til Odense Håndbold var en realitet. Efter 39 minutter stod der 11-21 på måltavlen. Ajax København kom ikke tilbage i kampen, og Odense Håndbold tog dermed en sikker sejr på 16-30. De orange er dermed videre til kvartfinalen i Santander Cup.

Kvartfinalerne spilles den 29. og 30. december. Der trækkes lod til kvartfinalerne den 6. september i forbindelse med ligakampen mellem Viborg HK og Team Esbjerg.

Næste opgave venter den 31. august, hvor Odense Håndbold spiller sin første ligakamp på udebane mod Viborg HK. Første hjemmekamp er den 3. september, hvor de orange får besøg af København Håndbold. Vær med til at skyde ligasæsonen godt i gang i den orange hule – køb dine billetter til den første hjemmekamp her.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app