ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Odense Håndbold skriver under med svensk landsholdsspiller…
16. marts 2023

Odense Håndbold skriver under med svensk landsholdsspiller…

Den svenske højre back Nina Dano har indgået en 3-årig aftale med Odense Håndbold.

Nina Dano skal frem til 2026 huserer på højre back, og bliver en del af truppen i Odense Håndbold til næste sæson.

Nina Dano skifter fra Horsens Elite, hvor hun har spillet siden 2021. Nina er svensk landsholdsspiller og var en del af den svenske EM-trup i november, hvor hun desværre løb ind i en ankelskade. En skade hun er på vej tilbage fra og som ikke bekymrer sportschef Trine Nielsen.

Sportsdirektør, Trine Nielsen, uddyber:

”Vi er rigtig glade for Nina har sat sin underskrift på en aftale med os for de næste tre sæsoner. Nina er en meget spændende spiller, der kommer med fart, fysik og god håndboldforståelse. Selvom Nina ikke har spillet siden sin kedelige ankel-skade under EM i november, så ved vi hun er på vej tilbage og jeg helt sikker på at hun nok skal stå knivskarpt når vi starter den nye sæson op. Jeg har helt bevidst kigget efter en venstrehåndet bagspiller til at supplere Dione på højre back, og sammen kommer de to til at udgøre en skarp duo på vores højre back.”

Selv er Nina glad og stolt over skiftet til Odense Håndbold, hvor hun ser frem til at trække den orange-trøje over hovedet:

”Odense gav mig tidligt i processen et rigtigt godt indtryk af deres professionalitet og de tidlige mål klubben har. Jeg kan godt lide at klubben har en god indstilling, som viser sig igennem hele klubben og giver spillerne gode forudsætninger for at opnå noget. Nu føler jeg, at jeg er klar til at tage næste skridt i tophånbolden, og her viser Odense at de vil være med, både internationalt og i den danske liga. I Odense er der et miljø med mange dygtige håndboldspillere og jeg glæder mig til at udvikle mig yderligere, og det bliver rigtigt sjovt at lære alle- i og omkring klubben at kende!”

Nina Dano har i denne- og sidste sæson været et stort aktiv i Horsens Elite. Indtil hendes ankelskade i november, nåede hun 34 mål og 7 assist, i 7 kampe. I sidste sæson havde Nina stor indflydelse på Horsens flotte 7. plads, hvor hun brillerede med 119 mål og 48 assist, i 32 kampe. Vi glæder os til at byde Nina Dano velkommen i Sydbank Arena og ønsker hende en god genoptræning.

//Odense Håndbold

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app