Vi holder fast i vores 1.plads efter en overbevisende sejr over Ringkøbing Håndbold. Sejrene blev mere eller mindre cementeret efter 1.halvleg, hvor vi spillede flot håndbold og snildt kunne have været foran med flere mål.
Vi starter kampen i det 8 minut. Dione Housheer brager et straffekast i nettet, og det hele ser godt ud. Men forinden var det forsvaret der var i fokus. Martin Thörn stod bag et stærkt spillende forsvar, og med en redningsprocent på 55%, bidrog vores svenske keeper til at Ringkøbing kun havde scoret to mål. Martina fortsætter, og efter 20 minutter står der 4-12. Vi har overtaget i begge ender, og man sidder med fornemmelsen af at vi er i kontrol. De sidste 8 minutter vinder Ringkøbing 6-4, og vi går til pause 10-18.
De sidste 30 minutter var knapt fløjtet op, før end at Mie Højlund havde braget bolden i kassen. Derefter fulgtes vi pænt ad de næste 10 minutter. Det skete efter en halv sløj periode, hvor der fra begge mandskabers side blev lavet lidt for mange tekniske fejl og brændt for mange chancer. Vi havde egentligt ikke problemer med at skabe chancer, men vi manglede lidt at omsætte dem. Det var egentligt også billede på kampen, hvor vi ikke helt kunne holde kadencen fra 1.halvleg. Freja Hammer kom dog ind de sidste 10 minutter og fik lidt spilletid efter hendes brækkede hånd. Vi vinder kampen sikkert 26-37.
Topscorer for Odense Håndbold blev Maren Aardahl med 5 kasser!
For første gang længe har vi ikke en kamp i midtugen, grundet Randers HK konkurs. Næste kamp er d. 8 februar i Silkeborg, hvor vi gæster JYSK Arena. Husk! at du som altid kan tage med Orange Power til kamp, og støtte pigerne.
//Odense Håndbold