ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Nedtakt: Vi fik varmet godt op under Horsens...
09. marts 2023

Nedtakt: Vi fik varmet godt op under Horsens...

Vi snupper 2 point mere, på en råkold onsdag aften i Forum Horsens.

På en råkold onsdag aften, hvor vejret mest af alt mindede om en november aften, tørnede vi sammen med et formstærkt Horsens Elite-hold i Forum Horsens. 

Om det var vejret eller blot ren spilleglæde vides ikke. Men fra kampens start var tempoet skruet godt i vejret. Der var blot spillet 4 minutter, da Ayaka Ikehara kunne putte bolden i nettet til 3-4. Efter 8 minutter tog kampen en anden drejning. Maren og Rikke fik godt fat i forsvaret, hvor de tog den højde der skulle til for at bryde Horsens spil. Det betød flere uprovokerede Horsens-fejl, som blandt andet Bo Van Wetering profiterede af og pludseligt var stillingen 6-11 efter 12 minutter. Så kom Claudia Rompen på mål... og hun havde besluttet sig for at lukke helt af. I en periode på 9 minutter scorer vi 1 mål og stillingen er 12-12. Derefter får vi fat igen og går til pause med en føring på 13-18, på trods af flot målmandsspil i Horsens-målet. 

Efter pausen fik vi for alvor fat. Tempoet blev skruet i vejret og Althea Reinhardt fik fat i målet. Forsvaret fik presset Horsens-spillerne til en række uprovokerede fejl, og når så kontrafasen, men en flyvende Bo Van Wetering i spidsen, fungerede upoklageligt, så var det ikke så underligt at vi efter 46 minutter var foran 16-23. Det sidst kvarter blev mere ujævnt og kampen var reelt afgjort. Helena Elver og Freja Cohrt kom ind fik lavet et par kasser og det samme gjorde Sidsels Mejlvang. Vi hiver en flot sejr med hjem på 23-32. 

Topscorer for Odense Håndbold blev Bo Van Wetering med 11 kasser! 

Næste hjemmekamp er d. 14 marts, hvor vi tager imod Ajax København og kan sikre os 1. pladsen i grundspillet. Det kræver fuld opbakning fra lægterne og du kan købe din billetter her!  

//Odense Håndbold 

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app