ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Malene Aambakk stopper i Odense Håndbold
04. januar 2022

Malene Aambakk stopper i Odense Håndbold

Odense Håndbolds norske højre back Malene Aambakk stopper i Odense Håndbold til sommer.

Den norske højre back Malene Aambakk stopper i Odense Håndbold, når hendes kontrakt udløber til sommer. Malene Aambakk skifter til en anden klub.

Administrerende direktør i Odense Håndbold, Lars Peter Hermansen, fortæller: ”Vi har været rigtig glade for at have Malene med på holdet de seneste sæsoner. Hun har bidraget positivt til holdet både på og udenfor banen, og vi vil gerne takke hende for tiden i den orange trøje. Vi ønsker hende samtidig al muligt held og lykke i fremtiden.”

Malene Aambakk fortæller selv: ”Jeg har været superglad for min tid i Odense, og dét at prøve at vinde to titler sidste år var en stor oplevelse. Nu er det tid til at komme videre og afsted til en ny klub, hvor der venter en større rolle på banen og flere spilleminutter. For det er jo det, alle i sidste ende spiller håndbold for. Jeg kommer til at savne alle de fantastiske piger, jeg har spillet med i Odense, og inden jeg tager afsted, vil jeg gerne slutte af med endnu et par medaljer.”

Malene Aambakk er 28 år og har indtil nu spillet 71 kampe i den orange trøje. Hun skiftede til Odense Håndbold i 2020. Inden da spillede hun for Molde HK og Storhamar Handball Elite.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app