ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
EHF Champions League: Vigtig sejr i Frankrig
15. oktober 2022

EHF Champions League: Vigtig sejr i Frankrig

Der var vigtige point på spil i EHF Champions League i dag. Odense Håndbold leverede en overbevisende kamp og tog sejren over Brest Bretagne Handball.

Lørdag gik det løs i EHF Champions League mod Brest Bretagne Handball.

Odense Håndbold var de første på måltavlen, men begge hold skulle lige spille sig varme. Efter seks minutter stod der 1-2 til de orange. De orange spillede klogt og stod stærkt i forsvaret, hvilket gav gode betingelser for Althea Reinhardt, som tog flot fra i målet.

Efter otte minutters spil måtte Nóemi Hafra udgå af kampen efter et vrid i knæet. Odense Håndbold bevarede dog fatningen og havde stor succes med syv mod seks-spillet. Efter 20 minutter stod der 5-10 til de orange. Odense Håndbold havde første halvleg under kontrol og øgede frem mod pausen. Holdene gik i omklædningsrummet ved stillingen 8-16 til Odense Håndbold.

De orange slap ikke grebet om kampen, da anden halvleg gik i gang. Odense Håndbold fortsatte med at kæmpe i forsvaret og bevarede rytmen i angrebet gennem halvlegen. Brest Bretagne Handball fik reduceret i kampens døende minutter, men sejren blev orange. Odense Håndbold vandt opgøret med cifrene 21-25.

Næste kamp venter på onsdag, hvor de orange på hjemmebane møder Aarhus United. Billetter til denne kamp kan købes her.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app