ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
EHF Champions League: Tysk besøg i den orange hule
22. oktober 2022

EHF Champions League: Tysk besøg i den orange hule

Søndag venter en stor kamp i EHF Champions League, når SG BBM Bietigheim gæster den orange hule.

Søndag spiller Odense Håndbold sin sidste hjemmekamp inden EM-slutrunden. Odense Håndbold får besøg fra Tyskland - SG BBM Bietigheim gæster den orange hule.

SG BBM Bietigheim råder over store profiler som Kelly Dulfer, Inger Smits, Xenia Smits og Trine Østergaard, der tidligere har spillet i den orange trøje.

SG BBM Bietigheim har vundet det tyske mesterskab, den tyske pokaltitel og den tyske Super Cup i sidste sæson, hvor de også blev mestre i EHF European League. De tyske kvinder er også kommet flyvende fra start i EHF Champions League med fire sejre og et uafgjort resultat. SG BBM Bietigheim ligger lige nu på førstepladsen i gruppe A med ni point efter fem kampe.

Det tyske hold spiller hurtigt og fokuseret, og SG BBM Bietigheim er med 176 mål det hold, der indtil nu har scoret flest mål i EHF Champions League. 26 af de mål har tyske Julia Maidhof stået for, og hun er topscorer for tyskerne i den europæiske turnering.

Inden kampen fortæller Ulrik Kirkely: ”Vi glæder os til denne her sidste Champions League kamp inden EM-pausen, hvor vi tager imod de ubesejrede gæster fra SG BBM Bietigheim, der har lavet et fremragende comeback til Champions League. Der er ingen tvivl om at vi står overfor en voldsom svær opgave, både qua situationen i vores spillertrup, og SG BBM Bietigheim nuværende form. Vi glæder os til at se om vi kan match de stærke tyskere trods udfordringer på skadesfronten.”

Kampen fløjtes i gang kl. 16.00.

Du kan stadig nå at købe billet til kampen. Det gør du lige her.

Kommer du ikke i hallen, kan du se opgøret på TV3 MAX.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app