ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
EHF Champions League: Tjekkisk besøg i den orange hule
17. september 2022

EHF Champions League: Tjekkisk besøg i den orange hule

Søndag er der europæisk tophåndbold i Sydbank Arena. Odense Håndbold får besøg af tjekkiske DHK Banik Most.

Søndag tager Odense Håndbold hul på EHF Champions League på hjemmebane, når DHK Banik Most fra Tjekkiet kommer på besøg i den orange hule.

Det er første gang, at Odense Håndbold spiller mod DHK Banik Most, og derfor er der ikke meget erfaring at trække på i forhold til indbyrdes opgør. Det er desuden blot anden gang, at DHK Banik Most deltager i EHF Champions League. Sidst var i sæsonen 2019-2022, hvor holdet spillede sig ind i turneringen fra kvalifikationskampene.

På målvogterpositionen har DHK Banik Most blandt andet hollandske Ellen Janssen, men derudover består holdet mest af tjekkiske og slovakiske profiler. En af disse profiler er den unge venstre back Charlotte Cholevová, som var topscorer for Sloveniens U20-landshold i 2022. 

Inden kampen fortæller cheftræner Ulrik Kirkely: ”Det er den første hjemmekamp i denne sæsons Champions League, og det er selvfølgelig en kamp, som vi glæder os meget til. Banik Most fra Tjekkiet er et hold, vi ikke endnu kender så godt. Det er et hold, som primært består af dygtige spillere fra hjemlandet krydret med et par udenlandske profiler. Tjekkisk kvindehåndbold har flyttet sig markant de seneste fem år, så det bliver helt sikkert en udfordrende opgave, der venter. Vi ser dog os selv som favoritter på hjemmebanen i Odense, og vi går ind til kampen med en stor tro på, at vi kan få hentet to point, som vil være rigtig vigtige.”

Maren Aardahl har også sat ord på sine forventninger til opgøret: ”Til en kamp som denne ligger fokus primært på os selv. Vi vil vise en bedre side af os selv og vise vores modstandere, at vi er et stærkt hold at ramme ind i – specielt på vores hjemmebane. Når det er sagt, så er vi selvfølgelig godt forberedt på Banik Most, og vi går ind til kampen med stor respekt.”

Kampen spilles i Sydbank Arena og fløjtes i gang kl. 16.00. Du kan se med på TV3 MAX.

Der er dog stadig ledige pladser i hallen, så hvis du vil opleve den fede stemning i den orange hule, dribler du bare ind i vores billetsystem. Det gør du lige her.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app