ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
EHF Champions League: Brest Bretagne Handball venter
14. oktober 2022

EHF Champions League: Brest Bretagne Handball venter

Lørdag går det atter løs i EHF Champions League. Odense Håndbold har taget turen til det franske, hvor Brest Bretagne Handball venter.

Endnu en kamp i EHF Champions League står for døren. Lørdag går det løs mod de franske kvinder fra Brest Bretagne Handball.

Det er sjette gang, at Brest Bretagne Handball deltager i EHF Champions League, og holdet har dermed stor international erfaring. Bedste resultat for de franske kvinder i Champions League-sammenhæng ligger tilbage i sæsonen 2020-2021, hvor de tabte finalen til Vipers Kristiansand.

På holdkortet hos de franske kvinder finder man flere stærke profiler som Helene Fauske, Paulette Foppa og Djurdjina Jaukovic. Brest Bretagne Handball har op til denne sæson mistet store profiler som Kalidiatou Niakaté, som er skiftet til CSM Bucuresti og den danske landsholdskeeper Sandra Toft, som er skiftet til Györi Audi ETO KC. Også norske Tonje Løseth har forladt klubben og spiller som bekendt nu i den orange trøje for Odense Håndbold.

Inden kampen fortæller netop Tonje Løseth: ”Det bliver en hård kamp mod Brest i morgen. De har stærke profiler på holdet og spiller med stor fart. Det bliver fedt at komme tilbage i Brest Arena og opleve den gode atmosfære, som er i hallen.”

Ulrik Kirkely forventer også en svær kamp: ”Vi ved, der venter os en utrolig svær opgave i Brest. De er et hold, som spiller med stor fysik, og så har de en god blanding af store skytter, dygtige duelspillere og nogle virkelig stærke stregspillere, som holder et højt niveau.”

Kampen fløjtes i gang kl. 18.00. Du kan se med på TV3 MAX.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app