ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
DELO EHF Champions League: Turen går til Slovenien
15. januar 2022

DELO EHF Champions League: Turen går til Slovenien

Odense Håndbold er taget til Slovenien, hvor Krim Mercator Ljubljana venter i 10. runde af DELO EHF Champions League.

Søndag er der igen Champions League-håndbold på programmet, og denne gang er det Odense Håndbolds tur til at drage uden for Danmarks grænser. De orange har taget turen til Slovenien, hvor Krim Mercator Ljubljana venter.

Sidst de to hold krydsede klinger var tilbage i oktober, hvor Odense Håndbold vandt 26-24 i Sydbank Arena. De orange førte hele vejen igennem opgøret, men havde svært ved at stoppe Tjaša Stanko og Natasa Ljepoja, der nettede henholdsvis syv og seks gange.

Krim ligger på en sjetteplads med fem point, mens Odense Håndbold indtager gruppens femteplads med ni point.

Inden opgøret fortæller cheftræner Ulrik Kirkely: ”En svær udekamp i Ljubljana venter os, når vi rejser til Slovenien og møder Krim. Krim er på nuværende tidspunkt en svær størrelse at forberede sig på, da de bl.a. for kort tid siden har skiftet træner og dermed er i en mulig ny opbygning af spille koncept.”

Ulrik Kirkely fortsætter: ”Vi tror på, at vi kan rejse til Krim og videreudvikle vores spil, som vi er i gang med i nye konstellationer, og derigennem være skarpe nok til at hente point i Ljubljana. Vi er i gang med det travle program i anden halvdel af sæsonen, hvor de næste kampe hele tiden ligger indenfor få dage. Derfor bliver det også vigtigt hele tiden at holde fokus på den enkelte opgave.”

Kampen spilles søndag den 16. januar kl. 16.00, og du kan heppe med hjemme fra sofaen. Kampen bliver nemlig vist på TV3 Sport.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app