ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
To sikre point til kontoen
18. februar 2021

To sikre point til kontoen

Odense Håndbold fik onsdag aften en sejr på 32-23 over Silkeborg-Voel KFUM. Der var især flot spil i de første 25 minutter af kampen, hvor de orange kom foran med 10 mål, og herefter kom gæsterne aldrig helt tæt på.

Der var onsdag aften igen kamp i Sydbank Arena, hvor Odense Håndbold denne gang tog imod gæsterne fra Silkeborg-Voel KFUM, der inden opgøret lå på syvendepladsen i Bambusa Kvindeligaen.

Begge hold startede med flot angrebsspil, og derfor stod der også 4-3 efter blot fem minutter. Herefter fik de orange justeret forsvaret til, samtidig med at de fortsatte det flotte spil i angrebet. Så da der var spillet yderligere fem minutter, bragte Ayaka Ikehara de orange foran med 9-3.

Et kvarter inde i kampen, havde gæsterne fra Silkeborg-Voel KFUM stadig svært ved komme igennem den orange defensiv, og den orange føring hed 12-5. Dette fik midtjyderne til at gå i 7-mod-6 i deres angrebsspil i forsøget på at trænge igennem den orange mur.

Men den udfordring løste det orange forsvar godt, og da der var spillet 23 minutter, havde gæsterne blot scoret 7 mål mod Odense Håndbolds 16 mål. Og da haluret rundede 25 minutter, smed Jessica Quintino bolden i mål til en 10-målsføring til de orange ved 18-8.

Den 10-målsføring formåede gæsterne fra Silkeborg-Voel KFUM dog at reducere en smule, og de to hold gik til pause ved stillingen 20-12 til Odense Håndbold.

I anden halvleg gik der lidt mere end fem minutter, før gæsterne satte det første mål ind. Og i mellemtiden havde de orange igen øget føringen til 10 mål ved stillingen 22-12.

I de efterfølgende minutter lå kampen og vippede mellem en otte- og 10-målsføring til Odense Håndbold, hvor stillingen bl.a. gik fra 24-14 til 24-16 og fra 25-17 til 28-18 efter 46 minutter spillet. Dette mønster blev ved med at udspille sig i kampen, hvor Odense Håndbold udbyggede føringen med 10 mål, hvorefter gæsterne fra Silkeborg-Voel KFUM reducerede med to. Og med fem minutter tilbage af kampen scorede Angelica Wallén til endnu en 10-målsføring på 31-21.

I de sidste fem minutter af kampen blev der byttet mål i de to ender, og kampen endte med en orange sejr på ni mål ved stillingen 32-23 efter især en flot første halvleg.

Topscoreren i kampen blev Mie Højlund med seks scoringer.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app