ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Tak for sæson 2020-2021
01. juli 2021

Tak for sæson 2020-2021

Odense Håndbold har haft en drømmesæson, som ikke kunne have haft en bedre slutning. I dag starter sæson 21/22 officielt, men inden vi tager hul på den nye sæson, kigger vi tilbage på 2020/2021, som nu er slut.

Sæsonen 2020/2021 er nået til vejs ende og kunne ikke være sluttet bedre. Odense Håndbold sluttede sæsonen af på hjemmebane til Santander Final4 med tilskuere tilbage i hallen. Det har været en tom sæson uden tilskuere på lægterne, derfor betød det også ekstra meget, at de orange kunne slutte sæsonen af hjemme i Sydbank Arena foran det bedste hjemmepublikum. 

Sportsligt kunne sæsonen ikke være skrevet bedre med DM-guld, pokalvindere og 1/8 finale i verdens fornemmeste turnering, Champions League. Med denne flotte sæson ser vi endnu mere frem til sæson 2021/2022.

En afsluttet sæson betyder også farvel til en række spillere. Odense Håndbold siger farvel til:

  • Angelica Wallén
  • Anne Cecilie la Cour
  • Iben Hesseldal
  • Jéssica Quintino
  • Katja Johansen
  • Nycke Groot
  • Sara Hald
  • Tess Wester
  • Alberte Madsen
  • Laura Grosen

Odense Håndbold ønsker alle spillere held og lykke fremover. 

Der har gennem sæsonen været stor opbakning til de orange hjemme fra stuerne, da COVID-19 desværre holdte tilskuere ude af Sydbank Arena det meste af sæsonen. Odense Håndbold har haft knap 3.000.000 mio. tv-seere til kampene i Bambusa Kvindeligaen, Santander Cup og Champions League gennem sæsonen, og guldkampen mellem Viborg HK og Odense Håndbold blev set af 214.500 tv-seere.

Vi takker for den store opbakning, som alle jer fans, sæsonkortholdere, frivillige og samarbejdspartnere har vist gennem hele sæsonen. I dag starter sæson 2021/2022, og vi glæder os til, at den for alvor går i gang i september.

Hvis du ikke vil gå glip af kampene i hallen til en ny og spændende sæson, kan du købe et almindeligt sæsonkort eller et sæsonkort på abonnement her. 

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app