ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Spænding til det sidste i København
09. november 2021

Spænding til det sidste i København

Det var en stort helt lige alle kampens 60 minutter, da Odense Håndbold gæstede København Håndbold i 12. runde af Bambusa Kvindeligaen. Det blev dog Odense Håndbold, der rendte med de to point efter en sejr på 28-24.

Det var to godt indstillet defensiver, der startede kampen tirsdag aften. Begge hold havde læst godt på lektien og dækkede godt op i det stationære spil og var gode til at komme hjem i returfasen. 

Odense Håndbold gik derfor i syv mod seks efter seks minutter, da Karoline Lund netop havde bragt København Håndbold på 3-2. De orange havde ikke den store succes med syv mod seks, da Larissa Nusser lå langt fremme og stressede de orange til fejl, som gav mål i modsatte ende. Efter 10 minutters spil i syv mod seks, hvor de orange havde svært ved at finde rytmen, gik de tilbage til seks mod seks ved stillingen 7-7.

Herefter blev det Københavns tur til at lave fejl i angrebsspillet, og Claus Mogensen kaldte til timeout efter 17 minutter ved stillingen 7-8. Efter to minutters spil var stillingen vendt til 9-8, og denne stilling holdt hele seks minutter, før Kelly Vollebregt bragte kampen helt lige igen til 9-9. 

De to hold gik til pause ved stillingen 12-12, og kampen var dermed fuldstændig åben til anden halvleg. 

København startede de første 30 sekunder i overtal og udnyttede det hurtigt til 13-13. Det blev også hjemmeholdet, der fik den bedste start på anden halvleg, og Olivia Mellegård bragte københavnerne på 14-12 efter to minutter. 

Herefter kom de orange hurtigt igen, og Mia Rej bragte igen stillingen helt lige til 14-14.

Efter 40 minutter gik København i syv mod seks, hvor fejlene stille og roligt begyndte at liste sig ind, hvilket betød, at Lois Abbingh smed bolden i tomt mål til stillingen 18-20. Men københavnerne fortsatte med at bide fra sig og lod sig ikke nemt vriste af, og kort tid efter bragte Andrea Hansen københavnerne på 20-20.

I modsatte ende fik dette Odense Håndbold til at prøve med syv mod seks igen, hvilke denne gang gav pote med en to-måls føring til Odense Håndbold. Fejlene fortsatte hos hjemmeholdet, hvilket blev  straffet af de orange, som kom foran med tre mål for første gang med ni minutter igen. 

Med fem minutter igen havde København Håndbold mulighed for at komme på minus en, og den mulighed udnyttede Melissa Petrén, som smækkede bolden i kassen til 23-24. Men heldigvis fortsatte en velspillende Dione Housheer med at vise format i modsatte ende og sørgede for endnu en to-måls føring til Odense Håndbold til stillingen 23-25. 

Kampen endte med at være tæt til det sidste, og først med to minutter igen bragte Lois Abbingh de orange foran med 24-26. Odense Håndbold holdt føringen de sidste to minutter og Abbingh satte punktum for kampen med en scoring på straffe til slutresultatet 28-24 til de orange.  

Topscorer i kampen blev en deler mellem Lois Abbingh og Dione Housheer, der begge scorede syv mål.

Næste gang de orange skal i kamp er søndag den 14. november, hvor de forsvarende Champions League vindere fra Vipers Kristiansand gæster Sydbank Arena. Har du endnu ikke købt billetter til kampen, kan du få fingrene i dem her. 

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app