Det viste sig også at blive en svær opgave for de orange, som havde store problemer med at score på den kommende Odense Håndbold målvogter, Martina Thörn, i første halvleg. Det var ikke kun Aarhus’ målvogter, der var godt kørende. Tess Wester lukkede også flot af i den anden ende, hvilket pausestillingen også afspejlede. De to hold gik til pause ved stillingen 11-8.
Martina Thörn fortsatte med at dominere i målet for aarhusianerne, derfor gik der hele fem minutter af anden halvleg, før Ikehara fik sat første orange scoring ind til stillingen 12-9.
Efter 40 minutters spil viste måltavlen 15-12 til Aarhus United, hvilket fik Odense Håndbold til at spille syv mod seks, hvilket hurtigt gav pote. Med tre orange scoringer i træk var stillingen 15-15 efter 42 minutters spil. Efterfølgende gik der hele ni minutter før Aarhus United formåede at passere Tess Wester igen, og de orange kunne derfor udbygge føringen.
Odense Håndbold holdt Aarhus United nede på 7 scoringer de sidste 30 minutter, og vandt opgøret 18-22 og holder dermed fast i førstepladsen i Bambusa Kvindeligaen.
Topscorer i kampen blev Mie Højlund med 8.