Skanderborg Håndbold blev nr. 13 i Bambusa ligaen i sidste sæson og overlevede dermed med nød og næppe i Danmarks bedste turnering. Dog leverede Skanderborg Håndbold nogle flotte præstationer i løbet af sæsonen, selvom det ikke blev til mange point på kontoen. Østjyderne var tæt på at overraske i første runde af Bambusa Kvindeligaen, da de mødte Nykøbing F. Håndboldklub på hjemmebane. Dog holdt kræfterne ikke i de sidste minutter, og de grønne måtte se sig slået 29-31. Lige præcis derfor bliver det en svær opgave Odense Håndbold kommer på tirsdag aften, hvor koncentration og fight bliver vigtigt for at hive en sejr hjem.
Efter en formidabel præstation i Sydbank Arena i lørdags mod Team Esbjerg tror vi på, at spillerne kan levere en god og koncentreret kamp, så der kan komme to point med tilbage til Odense.