ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Optakt: Sæsonens første kamp i Bambusa Kvindeligaen
31. august 2021

Optakt: Sæsonens første kamp i Bambusa Kvindeligaen

De danske mestre skyder Bambusa Kvindeligaen sæson 2021/2022 i gang med et opgør mod Silkeborg-Voel KFUM i JYSK Arena. 

Onsdag aften løber de orange på banen i JYSK Arena i den første ligakamp i sæsonen 2021/2022. Her skal de op imod Silkeborg-Voel KFUM, som lige akkurat fik tilkæmpet sig en plads i sidste sæsons slutspil i Bambusa Kvindeligaen. 

Modstanderholdet Silkeborg-Voel KFUM sagde sidste sæson farvel til flere profiler, som valgte at stoppe karrieren grundet skader. De har op til denne sæson forstærket sig med to profiler, som er kendt i den danske liga. Midtjyderne har tilføjet holdet godt med rutine i form af Ann Grete Nørgaard på venstre fløj og Filippa Idehn på mål. Hertil har de fået stortalentet Helene Kindberg tilbage efter en korsbåndskade, der har holdt hende 14 måneder på sidelinjen. 

Med profiler tilbage fra skader og graviditet, samt nytilførte kræfter på holdkortet, kan det uden tvivl gå hen at blive en spændende første kamp i den nye sæson for begge hold. 

Odense Håndbold har lagt skuffelse bag sig efter nederlaget i Super Cuppen, og de er mere end klar til at komme i gang med en ny sæson. De danske mestre må stadig se bort fra Helena Elver, som er ude med en korsbåndsskade, og den hårdt skydende Lois Abbingh, som sidder ude med en mindre skavank.

Der er i den grad lagt op til fight, når de danske mestre møder et talentspækket hold fra Silkeborg-Voel KFUM.

Kampen fløjtes op kl. 18.30, men bliver desværre ikke vist på TV, men du kan følge med på tophaanbolds livescore.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app