ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Optakt: Opgør i det midtjyske
22. februar 2021

Optakt: Opgør i det midtjyske

Tirsdag aften drager Odense Håndbold til Midtjylland, hvor de tørner sammen med Aarhus United. Her er der igen to vigtige point på spil.

Odense Håndbold besøger midtjyderne fra Aarhus United tirsdag aften, hvor der for begge holds vedkommende er to vigtige point på spil. Hvis de orange fortsat skal holde fast i førstepladsen, er en sejr mod Aarhus en nødvendighed.

Inden tirsdagens opgør ligger Aarhus United på ottendepladsen i ligaen med 20 point efter 22 kampe. De kan med en sejr i denne kamp fastholde deres placering i Bambusa Kvindeligaen og ovenikøbet have muligheden for at rykke op på en syvendeplads.

Sidst de to hold mødtes, blev det til en sikker sejr for de orange på seks mål. Her kunne både Lois Abbingh, Jessica Quintino og Sara Hald kalde sig for topscorer med seks scoringer hver. Det var en kamp, hvor Aarhus United startede hårdt ud med et par hurtige scoringer. Der gik dog ikke længe, før Odense Håndbold fik styr på modstanderen, og trak fra. Generelt bar kampen præg af et flot orange spil i begge ender.

Topscoren for midtjyderne i denne sæson er playmakeren Mathilde Neesgaard, som indtil videre har smidt bolden i mål 89 gange. Derudover står Martina Thörn i det aarhusianske mål, som fra næste sæson rykker til Odense og skal spille i den orange trøje.

Om tirsdagens kamp siger Ulrik Kirkely: ”Der venter endnu en svær udekamp i morgen i Aarhus. Aarhus United viste rigtig fine takter i Esbjerg i sidste spillerunde, og spillede en især flot 1. Halvleg, hvor de fik sat deres duel og stregspil fint sammen. Jeg forventer at vi kommer ud med samme koncentration og fokus som mod Silkeborg/Voel, og derved sætter vores præg på kampen fra starten, som kan blive meget afgørende.”

Kampen fløjtes i gang kl. 18.30, og den kan ses på TV2 Sport. Vi håber, I er klar til at se med.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app