Odense Håndbold tager imod Randers HK i Otterup Idrætscenter i morgen aften kl. 18.30. Her er der udsigt til en god håndboldkamp, når fighter holder fra Randers HK skal forsøge at drille de orange.
Randers HK får brug for alt den fightermentalitet de har, når de skal op imod Odense Håndbold, som har fået en forrygende start på sæsonen. De orange har fået en fremragende start på sæsonen, og har indtil videre vundet 7/7 kampe, og ligger alene p førstepladsen med 14 point. Hertil har Randers HK fået en mere svingende start på sæsonen, her er det blevet til tre sejre, og fire nederlag. Blandt nederlagene har der været nogle tætte kampe, heriblandt mod Herning-Ikast Håndbold, hvor det blev til et knebent nederlag på 20-23.
I øjeblikket ligger Randers HK på ottendepladsen med seks point i syv kampe, og dermed kan vi godt forvente, at de kommer med alt, hvad de har til dagens opgør. Odense Håndbold skal især være opmærksomme på Mai Kragballe, som har fået en god start på denne sæson. På nuværende tidspunkt ligger hun nummer to på topscorerlisten med 47 mål, mens hun samtidig er godt med på assist-listen med 28 målgivende afleveringer.
Sidst de to hold mødtes havde de orange helt styr på Randers HK, og her blev det til en storsejr på 33-23 til fynboerne. Men østjyderne er sultne efter flere point, så vi kan godt forvente, at de kommer med en masse fight.
Har du endnu ikke købt billet til kampen, kan du gøre det her: https://oh.eventii.dk/Event/Event?eventId=5214260