ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Optakt: Jagten på guldet fortsætter i Viborg
28. maj 2021

Optakt: Jagten på guldet fortsætter i Viborg

Det gælder andet finalebrag lørdag eftermiddag, når Odense Håndbold drager mod Viborg. Her kan de orange med en sejr eller et uafgjort resultat sikre sig guldet i Bambusa Kvindeligaen. Men de skal først forbi et stærkt Viborg HK-mandskab.

Lørdag eftermiddag er det igen tid til finalebrag mod Viborg HK, når Odense Håndbold spiller den anden finalekamp i Bambusa Kvindeligaen. Med en sejr eller et uafgjort resultat kan de orange tage guldet for første gang i klubbens historie. Men hvis de grønne tager sejren, skal de to hold ud i en tredje og afgørende kamp om guldet.

I det første finalebrag blev det til en overbevisende sejr til Odense Håndbold på 28-20 på hjemmebanen i Sydbank Arena, hvor der for første gang siden november var lukket tilskuere ind i hallen. I den kamp var det bl.a. stregspillet, der fungerede godt i det orange spil, og det blev da også Rikke Iversen, der blev topscorer for Odense Håndbold. Men også Lois Abbingh havde stor andel i dette, da hun endte kampen med hele 11 målgivende assists.

I den anden ende af banen, var det især Althea Reinhardt, der var fokus på. Hun endte nemlig med en redningsprocent på 52%, og gjorde det svært for de grøn-blusede at få bolden i mål. Den Viborg-spiller der havde mest succes med dette, var Kristina Jørgensen, der endte som kampens topscorer med at lave 9 ud af holdets 20 mål.

Men i morgen gælder en helt ny kamp, hvor de to hold har haft en uge til at forberede sig på hinanden. Om lørdagens vigtige kamp siger cheftræner i Odense Håndbold, Ulrik Kirkely: "Svær og intens kamp venter os i Viborg. Vi er godt indstillet på, hvad vi forventer, de kommer med. Vi tror rigtig meget på os selv og vores base i spillet i øjeblikket. Dét udtryk skal vi holde fast i. Det bliver højst sandsynligt et tæt opgør, som meget vel kan være helt åbent indtil 5-7 minutter før tid." 

Kampen fløjtes i gang kl. 16.00, og du kan følge med på TV2.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app