ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Optakt: Gruppefinale i vente
29. april 2021

Optakt: Gruppefinale i vente

I morgen eftermiddag spiller Odense Håndbold den sidste kamp i slutspillet i Bambusa Kvindeliagen. Her får de orange besøg af Viborg HK, som på nuværende tidspunkt indtager førstepladsen i gruppespillets pulje 2.

Der er fuld spillerunde i slutspillet i Bambusa Kvindeligaen lørdag eftermiddag, og dermed skal alle otte hold i slutspillet i aktion. For Odense Håndbolds vedkommende står den på topopgør, når Viborg HK gæster Sydbank Arena. Der spilles om to afgørende point, da eftermiddagens opgør afgør, hvem der slutter på førstepladsen i slutspillets pulje 2.

Inden dagens kamp indtager Viborg HK førstepladsen i slutspils pulje 2 med ni point, mens de orange indtager andenpladsen med syv point. Dette betyder, at Odense Håndbold med en sejr kan slutte slutspillet af på førstepladsen, da de er bedst placeret i grundspillet.

Sidst de to hold mødtes blev det en sand målfest, hvor Viborg HK løb med sejren på 34-30. Her gjorde Kristina Jørgensen og Line Haugsted sig især bemærket, da de sammenlagt stod for 16 af Viborgs mål. For de orange var det Mia Rej og Jéssica Quintino, der gjorde sig ekstra bemærket, da de begge scorede otte mål, og dermed lidt over halvdelen af Odense Håndbolds mål.  

Om lørdagens kamp siger assistenttræner i Odense Håndbold, Karen Brødsgaard: ”Det bliver en fysisk hård kamp, hvor vi har haft fokus på især Kristina Jørgensen og Line Haugsted, som kommer til at lægge et stort tryk. Vi ved også de kommer i deres kontrafase, så vi skal hurtigt hjem og stå så kompakt som overhovedet muligt, og finde den rigtige højde. Dermed kan vi også hjælpe vores keepere så meget som overhovedet -uligt. Og så er det bare én stor fight. Det kommer til at handle om de små marginaler i kampen, så vi skal kaste os over alle bolde og forsøge at stjæle nogle bolde. Så alle skal virkelig leve deres bedste for at vi kan tage point fra Viborg HK. 

Det bliver uden tvivl en spændende kamp om de to point og førstepladsen i gruppespillets pulje 2. Kampen fløjtes i gang kl. 16.00, og du kan holde dig orienteret på www.tophaandbold.dk.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app