ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Optakt: De orange drager til Horsens
29. januar 2021

Optakt: De orange drager til Horsens

Lørdag eftermiddag skal Odense Håndbold op imod Horsens Håndbold Elite, der lige nu indtager 12. pladsen i Bambusa Kvindeligaen. Her skal der to point på kontoen, hvis de orange skal blive på førstepladsen.

I morgen drager de orange til Jylland, hvor de skal op imod Horsens Håndbold Elite i 18. runde i Bambusa Kvindeligaen.

Horsens Håndbold Elite ligger lige nu nummer 12 i ligaen med 10 point efter de første 18 spillerunder. De har spillet nogle tætte opgør i løbet af sæsonen, hvor de bl.a. vandt 23-22 over København Håndbold, og tabte 24-26 til Herning Ikast Håndbold, og 20-22 til Nykøbing Falster Håndboldklub. 

Sidst østjyderne og Odense Håndbold tørnede sammen, blev det til en orange sejr på 27-22. Her var Lois Abbingh på toppen, hvor hun blev topscorer i kampen med ni mål. Fra Horsens Håndbold Elite var det Melissa Petrén, der smed bolden i mål flest gange med syv scoringer.

Det er også venstre backen Melissa Petrén, der er topscorer for Horsens-holdet, efter hun har smidt bolden i mål 95 gange. Det giver en femteplads på den totale topscorerliste i Bambusa Kvindeligaen. Men også playmakeren Trine Knudsen har spillet en god sæson for de gule og har lavet flest assists for holdet med 51 målgivende afleveringer. Det er blot to af de spillere, de orange skal have styr på, hvis de skal have to point med hjem til Odense.

Kampen fløjtes i gang kl. 14.30, og vises ikke i TV, MEN HH Elite livestreamer kampen på deres facebook side fra kl. 14.15. Kampen kan også følges på Tophaandbold.dk.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app