ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Iben Hesseldal Hansen indskrives i den orange trup
11. februar 2021

Iben Hesseldal Hansen indskrives i den orange trup

Som en del af den kontraktlige aftale tiltræder Iben Hesseldahl Hansen ligatruppen i Odense Håndbold pr. den 14. februar 2021.

Iben Hesseldahl Hansen bliver skrevet ind i ligatruppen fra den 14. februar, hvor hun skal danne målvogtertrio med Tess Wester og Althea Reinhardt. Iben Hesseldahl Hansen har kontrakt med Odense Håndbold, men har indtil nu været lejet ud til DHG. Her har hun vogtet målet for 1. divisionsholdet og samtidig trænet fast med ligatruppen flere gange ugentligt.

Iben Hesseldahl Hansen indskrives i den orange trup forud for slutspillet, hvor Odense Håndbold ønsker at have alle målvogtere til rådighed. Odense Håndbold har derfor valgt at hente den 21-årige målvogter tilbage fra 1. divisionsholdet i DHG. 

I DHG er de kede af at skulle undvære den unge målvogter: ”Det er ærgerligt for os at skulle undvære Iben resten af sæsonen, men vi kendte betingelserne på forhånd. Derfor er vi glade på Ibens vegne og glæder os til at følge hende resten af sæsonen i Odense Håndbold.” Lyder det fra senior formand i DHG, Nicolai Gynther.

Den unge målvogter fik ligadebut sidste år, da hun erstattede en skadet Tess Wester i målet. Nu er hun igen med på holdkortet, når Odense Håndbold møder BV Borussia 09 Dortmund i sidste gruppekamp i DELO EHF Champions League på søndag.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app