ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
DELO EHF Champions League: Odense Håndbold storsejrer i Moskva
31. oktober 2021

DELO EHF Champions League: Odense Håndbold storsejrer i Moskva

Søndag eftermiddag var det igen blevet tid til håndbold i verdens bedste klubturnering. Odense Håndbold havde taget turen til Moskva, hvor CSKA stod for tur i sjette runde af DELO EHF Champions League. Det blev en hektisk kamp i højt tempo med masser af mål, men Odense Håndbold afgjorde kampen tidligt i anden halvleg og vandt overlegent med 21-28.

Der var kamp om tredje pladsen i DELO EHF Champions League søndag eftermiddag, hvor Odense Håndbold stod overfor CSKA på udebane. De to hold startede kampen i høj fart, og ingen af forsvarene var indstillet 100 % de første 15 minutter af kampen, hvilket betød, at der stod der 5-5 allerede efter seks minutters spil.

Otte minutter inde i kampen fik CSKA et lille momentum, og med tre russiske scoringer i træk, måtte Ulrik Kirkely ændre taktik. Derfor gik de orange over i at spille syv mod seks, hvilket skabte mere balance i det orange spil, og dermed var det CSKA til at tage en timeout. Denne viste sig at være til Odense Håndbolds fordel, da russerne efterfølgende lavede et hav af tekniske fejl.

Med ti minutter igen havde russerne forvandlet 7-10 til 9-10, hvilket fik Ulrik Kirkely til at tage sin første timeout, og herefter fik de orange justeret spillet til igen.

En hektisk første halvleg sluttede med et mål af Mia Rej, og Odense Håndbold gik til pause med en føring på 13-14.

Anden halvleg blev spillet i et lavere tempo, hvor de orange for alvor fik styr på spillet i begge ender. Derfor kaldte Florentin Pera det russiske hold sammen efter otte minutters spil. Det blev dog de orange, der drog fordel af timeouten og bragte sig foran 15-18 efter 11 minutters spil. Derfra lukkede det danske forsvar af, som gav den indskiftede Martina Thörn gode betingelser, og med 12 minutter igen scorede Mia Rej det niende danske mål i træk og bragte de orange foran med 15-24.

Dermed lukkede Odense Håndbold kampen efter 45 minutters spil, og sejren kom aldrig i fare. Odense Håndbold vandt kampen med 21-28 og overtager dermed tredjepladsen i grubbe b.  

Næste kamp for de orange er onsdag den 3. november, hvor Odense Håndbold får besøg af Viborg HK. Du kan købe billetter til kampen her.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app