ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
DELO EHF Champions League: Nederlag i Montenegro
23. januar 2021

DELO EHF Champions League: Nederlag i Montenegro

Odense Håndbold skulle lørdag aften op imod de montenegrinske mestre fra Buducnost i kampen om to vigtige point i 12. runde af DELO EHF Champions League.

De orange tog til Montenegro med en masse selvtillid i bagagen efter et uafgjort resultat hjemme mod Györ, mens montenegrinerne netop var hjemvendt fra Rumænien med et smalt nederlag til SCM Ramnicu Valcea. Det var derfor et sultent mandskab, der ventede de orange i 12. runde af DELO EHF Champions League.

Buducnost startede med bolden og hamrede første afslutning i kampen på stolpen. Dette gav de orange muligheden for at bringe sig foran fra kampens start, men Barbara Arenhart var godt forberedt i målet fra første fløjt.

Det blev derfor montenegrinerne, der sendte første mål i kassen til 1-0. Der skulle gå 3 minutter før Lois Abbingh udlignede til 1-1. De to hold fulgtes godt ad på trods af, at Babara Arenhart startede kampen flot i målet. Buducnost kom foran 3-1, men Lois Abbingh udlignede til 3-2 i modsatte ende.

Efter 13 minutters spil fik Buducnost tildelt et af deres fire straffe i kampen, men Tess Wester er på plads, og holdt de orange inde i kampen. I modsatte ende sendte Quintino bolden i kassen til stillingen 7-5.

Efter 20 minutters spil stod Barbara Arenhart med en redningsprocent på 52, mens Tess Wester i modsatte ende stod med 11 %, dette fik Ulrik Kirkely til at sende Althea Reinhardt på banen.

Buducnost blev herefter ramt af tre udvisninger oveni hinanden, hvilket resulterede i 7 mod 4 i 44 sekunder og efterfølgende 7 mod 5 i et lille minut. Dette fik de orange aldrig udnyttet og vandt kun overtallet 1-0.

Det var en første halvleg, hvor Tess Wester ikke fik fat i det helt store, men i den anden ende en Barbara Arenhart, der lukkede ned og stod med 52 %. Dette afspejlede pausestillingen, Odense Håndbold gik til pause bagud med 13-10.

De orange kom bedre ud til anden halvleg, og får i løbet af de første 10 minutter indhentet 2 mål til stillingen 15-14. Buducnost spillede hårdt i forsvaret, og fejlene fra de orange blev straffet i modsatte ende og Buducnost bragte sig foran med 17-14, mens La Cour brokkede sig til to minutter på bænken.

Resten af anden halvleg var en tæt affære, men Mie Højlund gjorde igen kampen tæt, da hun scorede sit mål nummer 450 til stillingen 18-16.

Barbara Arenhart fortsatte anden halvleg, som hun gjorde i første, og efter 43 minutters spil stod Arenhart med en redningsprocent på 50. Mehmedovic fortsatte med at straffe Odense Håndbold og bragte Buducnost foran med fire mål til stillingen 22-18.

Odense Håndbold gik i 7 mod 6 med fire minutter igen, som blev straffet - først af Barbara Arenhart og herefter Radicevic til 27-22. De orange sluttede kampen med en flot scoring på vip til Abbingh, som pyntede på slutresultatet til 27-24.

Lois Abbingh blev topscorer med 10 mål.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app