ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
De orange taber i Viborg
09. april 2021

De orange taber i Viborg

Det blev en hård kamp torsdag aften, hvor de orange havde taget turen til det midtjyske. Her ventede Viborg HK i sidste kamp i slutspillets del 1. Det blev en kamp, hvor Viborg HK tog teten og kom foran, og Odense Håndbold gennem kampen var et skridt bagud. Det blev derfor en sejr Viborg HK på 34-40. 

Torsdag aften ventede der de orange en stor opgave, da de på udebane skulle op imod Viborg HK i tredje slutspilskamp i Bambusa Kvindeligaen. Her skulle de to hold kæmpe om to vigtige point og muligheden for at indtage førstepladsen i pulje 2.

De første 10 minutter af kampen var meget lige, hvor de to hold skiftedes til at score mål, og hvor målvogterne ikke havde mange redninger. Allerede efter lidt mere end tre minutters spil stod der 3-4 til de orange. Efter 10 minutters spil var der stadig spænding i kampen, og Moa Högdahl bragte Viborg HK foran til stillingen 7-6.

Det blev en første halvleg uden de store redninger i begge ender, hvilket kunne ses på måltavlen, da de to hold gik til pause. Viborg HK kunne være mest tilfredse med indsatsen efter de første 30 minutter. De to hold gik til pause ved stillingen 18-14.

Anden halvleg startede godt for de orange, som i løbet af fire minutter hentede tre mål. Mie Højlund udlignede til 20-19, efter hendes holdspiller Jéssica Quintino også havde bidraget godt til den mindskede føring. 

Herfra trak de grønblusede lidt fra igen og kunne efter 39 minutters spil bringe sig foran med 24-20. Dette kunne Viborg HK takke Anna Kristensen for, som stod en flot kamp og fortsat steg i redningsprocent. 

Fra stillingen 24-40 formåede de orange aldrig at komme tilbage, og de to hold byttede mål til kampens ende. Kampen ender 34-30 til Viborg HK, der dermed indtager førstepladsen i slutspilspulje 2. 

Kampens topscorer blev Kristina Jørgensen med ni mål, skarpt forfulgt at Mia Rej og Jéssica Quintino der begge nettede otte gange.

Næste kamp for de orange er lørdag den 24. april, hvor de møder NFH på udebane i anden del af slutspillet. 

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app