Der er netop trukket lod til kvart- og semifinalerne i Women’s EHF Cup. Odense Håndbold blev parret med andenpladsen i gruppe D, som er Handball Club Lada, og de orange skal altså en tur til Rusland.
Handball Club Lada vandt Women’s EHF Cup i 2012 og 2014 og har på holdkortet Elena Mikhaylichenko, der med 67 mål er topscorer i dette års udgave af turneringen. Handball Club Lada har vundet tre og tabt tre kampe i gruppespillet. Det russiske hold gik videre på indbyrdes kampe, hvor de var et enkelt mål bedre end Storhamar Handball Elite.
Odense Håndbold har hjemmebanefordel i den sidste kvartfinalekamp, som spilles i weekenden den 7.-8. marts. Den første kvartfinalekamp spilles i weekenden den 29. februar – 1. marts. Endelige datoer og tidspunkter er under planlægning.
De øvrige kvartfinaler fordelte sig således:
- Kvartfinale 1: Kastamonu Belediyesi GSK vs. Siófok KC
- Kvartfinale 2: CS Gloria 2018 Bistrita-Nasaud vs. Herning-Ikast Håndbold
- Kvartfinale 3: Handball Club Lada vs. Odense Håndbold
- Kvartfinale 4: HC Podravka Vegeta vs. Thüringer HC
Lodtrækningen til semifinalerne fordelte sig således:
- Vinder af kvartfinale 3 vs. vinder af kvartfinale 1
- Vinder af kvartfinale 2 vs. vinder af kvartfinale 4