I optakten til lørdagens topbrag mellem GOG og Skjern Håndbold blev der trukket lod til semifinalerne til Santander Final4 i juni 2021. Odense Håndbold havde sendt Freja Cohrt til Gudme for at deltage i Kvindernes lodtrækning.
Her lagde hun ud med at trække Nykøbing Falster Håndbold, der skal møde København Håndbold i første semifinale, hvorefter det blev afgjort, at Odense Håndbold møder sidste års pokalmestre fra Herning-Ikast Håndbold i den anden semifinale.
Odense Håndbold er blevet udvalgt som værtsklub ved Santander Final4 2021, som spilles den 5. og 6. juni i Sydbank Arena.