ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Sikker sejr i Silkeborg
22. oktober 2020

Sikker sejr i Silkeborg

Odense Håndbold var onsdag draget til Midtjylland, hvor Silkeborg-Voel KFUM ventede i niende runde af Bambusa Kvindeligaen. Hjemmeholdet havde inden opgøret spillet uafgjort mod Team Esbjerg, men det blev altså de orange, der løb afsted med sejren.

Der var endnu engang kamp på programmet onsdag, da Odense Håndbold mødte Silkeborg-Voel KFUM på udebane.

Freja Cohrt åbnede kampen med et orange mål, og i det hele taget fik Odense Håndbold en flyvende start. Efter fem minutters spil og blandt andet tre scoringer af Ayaka Ikehara var de orange foran 1-5. Den gode start fik da også Silkeborg-træner Jakob Andreasen til at kalde tropperne sammen meget tidligt i kampen.

De orange holdt dog fast i føringen og udbyggede den endda en anelse. Nycke Groot var god boldfordeler og leverede flere assists, og efter ti minutters spil var stillingen 3-9 i Odense Håndbolds favør. Althea Reinhardt stod godt og forhindrede flere Silkeborg-skud fra at gå i mål. Odense Håndbold øgede derfor også lige så stille føringen, og midtvejs i første halvleg stod der 4-11 til de orange.

To mål i streg til hjemmeholdet, pyntede lidt på måltavlen for Silkeborg-Voel KFUM. Ayaka Ikehara og Helena Elver sørgede dog for at holde syvmålsføringen intakt for Odense Håndbold, og efter tyve minutter stod der 6-13 på måltavlen.

Timålsføringen blev en realitet efter godt 28 minutter, da Lois Abbingh bankede et kontramål i kassen til stillingen 7-17. Inden pausen fik Silkeborg-Voel KFUM sat et enkelt mål ind bag Althea Reinhardt, og de to hold gik dermed i omklædningsrummet ved stillingen 8-17.

Silkeborg-Voel KFUM havde altså noget at rette op på til anden halvleg, hvis de skulle gøre sig nogen forhåbninger om at vinde kampen. Hjemmeholdet startede dog halvlegen med et skud på stolpen, og det blev derfor i stedet Odense Håndbold, som kom først på måltavlen.

Hjemmeholdet fik efterfølgende sendt to scoringer i kassen og bragte sig på 10-18 godt 35 minutter inde i kampen. Der gik dog ikke længe, før de orange igen var foran med ti mål ved stillingen 10-20. Holdene skiftedes herefter til at bytte mål i nogle minutter. Althea Reinhardt bød ind med en redning på straffe, og efterfølgende gjorde Mie Højlund det til 12-23.

Silkeborg-Voel KFUM formåede ikke at levere et comeback, og kampen blev derfor aldrig spændende. Opgøret sluttede med en sikker sejr på 28-18 til Odense Håndbold.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app