ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Sidste nyt: Odense Håndbold og COVID-19
13. marts 2020

Sidste nyt: Odense Håndbold og COVID-19

Herunder finder du en kort status fra Odense Håndbold med hensyn til udviklingen af COVID-19 og konsekvenserne heraf.

 

Denne nyhed opdateres løbende.

 

16.03.2020 / Status på spillernes træning

Spillerne træner individuelt hjemmefra ud fra nogle træningsprogrammer, som trænerteamet har udleveret. Dette vil fortsætte, indtil der kommer andre anbefalinger fra enten de danske myndigheder, DHF og Divisionsforeningen Håndbold.

 

13.03.2020 / IHF udskyder kvalifikationskampene til både OL i Tokyo og EM til juni måned

Det Internationale Håndboldforbund (IHF) har på baggrund af den seneste tids udvikling af COVID-19 udskudt kvalkampene til OL og EM. 

Du kan læse mere her

 

13.03.2020 / EHF: Kommende kampe udskydes

På baggrund af den seneste tids udvikling af COVID-19 i Europa udskyder det Europæiske Håndboldforbund (EHF) de kommende kampe i de europæiske håndboldturneringer.

Torsdag aflyste DHF alle håndboldkampe og -aktiviteter i Danmark i foreløbigt 14 dage. EHF følger nu trop og udskyder de kommende kampe i de europæiske turneringer.

Du kan læse hele EHFs udmelding her.

For Odense Håndbold betyder dette, at semifinalerne i Women’s EHF Cup mod ungarske Siófok KC, som ellers skulle have været spillet i weekenderne den 4.-5. april og 11.-12. april, udskydes.
Det er endnu uvist, hvornår semifinalerne afvikles.

 

12.03.2020 / DHF: Alle kampe og aktiviteter aflyses

Grundet den seneste tids udvikling af COVID-19 i Danmark har DHF besluttet at lukke ned for alt håndbold i Danmark minimum de næste 14 dage.

I går aftes blev der afholdt pressemøde angående udviklingen af COVID-19. På baggrund af pressemødet og myndighedernes råd og retningslinjer har DHF besluttet at lukke ned for alt håndbold i Danmark minimum de næste 14 dage.

Du kan læse hele DHFs pressemeddelelse her.

 

Odense Håndbolds administration

Alle medarbejdere i administrationen arbejder hjemmefra til i første omgang 30 marts 2020. Vi træffes både på telefon og mail.

Du finder vores kontaktinformationer her

 

Pas godt på jer selv og hinanden. Vi glæder os til at se jer i den orange hule igen. 

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app