Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Optakt: Pokaljagt på Amager
25. februar 2020

Optakt: Pokaljagt på Amager

Der er blevet trukket lod til næste omgang af Santander Cup, og her blev Odense Håndbold parret med Amager SK.

Efter gårdagens kamp skulle de orange hurtigt hjem og restituere. Allerede i aften er der nemlig igen kamp på programmet. De orange skal en tur til Amager, hvor 3. divisionsholdet Amager SK venter. Amager SK har i en del sæsoner spillet med i toppen af 3. division, og klubbens ambitioner er klare: oprykning til 2. division i denne sæson.

Amager SK ligger også godt til i oprykningsspillet, hvor de lige nu befinder sig på førstepladsen i sin pulje. Amager SK har kun tabt to kampe i indeværende sæson og blot en enkelt kamp på hjemmebane. Selvom Amager SK på papiret burde være en overkommelig modstander for de orange, skal man ikke tage fejl af, hvad selvtillid og vind i sejlene kan betyde for et hold.   

Kampen spilles i Sundbyøsterhallen kl. 19.15. 

Næste hjemmekamp for Odense Håndbold er den 8. marts, hvor russiske Handball Club Lada kommer på besøg. Her skal returopgøret i Women’s EHF Cup kvartfinalerne spilles. Du kan allerede nu sikre dig billet til denne europæiske eftermiddag i Odense Idrætshal. Billetterne finder du her.