ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Optakt: Næste ligakamp venter
25. august 2020

Optakt: Næste ligakamp venter

I anden runde af Bambusa Kvindeligaen drager de orange en tur til Jylland, hvor Randers HK venter.

Onsdag aften drager Odense Håndbold til Jylland, hvor de i anden runde af Bambusa Kvindeligaen skal op imod Randers HK.

Randers HK sluttede sidste sæson på en ottendeplads med 23 point efter 23 kampe, og dermed lå de lige akkurat til at komme med videre i slutspillet. Siden sidste sæson er der sket store ændringer i spillertruppen. Mange nye og unge kræfter til er kommet til, og holdet har også måtte vinke farvel til den svenske landsholdsspiller Jamina Roberts og til Sabine Pedersen, som har indstillet karrieren. På holdkortet er dog stadig Mai Kragballe, som i sidste sæson blev topscorer for Randers HK med 110 mål, hvilket også rakte til en syvendeplads på den samlede topscorerliste i ligaen.

Onsdagens kamp mod Odense Håndbold bliver Randers HKs første i Bambusa Kvindeligaen i denne sæson. Kronjyderne har dog tidligere på måneden spillet sig videre i Santander Cup, hvor det blev til en sikker sejr på 36-15 over Sæby HK.

Om onsdagens opgør siger cheftræner Ulrik Kirkely: ”Det er vigtigt, at vi kommer ind i kampen med stort fokus og med stor fysik. Jeg forventer, at vi kommer til at stå overfor et aggressivt Randers-forsvar, så det er vigtigt, at vi finder timingen i vores spil og dermed kan producere de chancer, der er med til at kunne hive sejren i land.”

Ulrik Kirkely fortsætter: ”Vi har også nogle ting, som vi gerne vil have rettet op på i forhold til Esbjerg-kampen. Spillerne og jeg glæder os helt vildt til kampen, og truppens humør og sulten for at spille er enorm.”

Kampen mod Randers HK fløjtes i gang kl. 18.30 i Arena Randers. Kampen vises ikke i tv, men kan følges på Tophaandbold.dk eller via Randers HKs livestream på YouTube.

Livescore Tophaandbold.dk

Randers HK Livestream på youtube

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app