ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Optakt: Kvartfinale i Santander Cup
27. oktober 2020

Optakt: Kvartfinale i Santander Cup

Onsdag aften gælder det kvartfinalen i Santander Cup, når Odense Håndbold tager til Midtjylland, hvor Aarhus United venter. Her skal de to hold kæmpe om, hvem der skal videre til semifinalerne og Final4-stævnet i pokalturneringen.

Denne uge står på hele to opgør mod Aarhus United. Onsdag gælder det kvartfinalen i Santander Cup, når de orange på udebane skal forsøge at spille sig i Santander Final4.

Aarhus United kom i kvartfinalen efter en sikker sejr over Holstebro Håndbold på 18-26. For Odense Håndbolds vedkommende var det Skanderborg Håndbold, der blev besejret på vejen til kvartfinalen med cifrene 18-32.

Sidste år i Santander Cup nåede Aarhus United også til kvartfinalen, hvor de dog måtte se sig slået af Holstebro Håndbold i et tæt opgør, som endte 21-22. Århusianerne nåede derfor ikke videre til Santander Final4, som blev spillet mellem jul og nytår.

Det gjorde Odense Håndbold til gengæld, hvor de i semifinalen vandt et tæt opgør over København Håndbold med 26-25. Dagen efter tabte de orange imidlertid finalen til Herning-Ikast Håndbold med cifrene 25-33, og det blev således midtjyderne, der kunne løfte det eftertragtede pokaltrofæ.

Det er altså to hold, der hungrer efter revanche onsdag, når kampen om en plads til dette års Santander Final4 fløjtes i gang.

Kampen starter kl. 18.30. Du kan se med på TV 2 Sport. 

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app