ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Optakt: En ny kamp venter
06. oktober 2020

Optakt: En ny kamp venter

Landsholdspausen er slut. Onsdag aften er der igen kamp i Bambusa Kvindeligaen, når Odense Håndbold drager mod Skanderborg og Fælledhallen i syvende spillerunde.

Onsdag skal Odense Håndbold op mod ligaens 13. plads fra Skanderborg Håndbold.

Skanderborg Håndbold endte i sidste sæson på samme placering - på 13. pladsen - lige nøjagtig over nedrykningsstregen. Skanderborg Håndbold har i de seneste to opgør været oppe mod nogle af ligaens tophold – nemlig Viborg HK og Team Esbjerg. Det blev i begge tilfælde til nederlag for de grønne fra Skanderborg med cifre på henholdsvis 27-36 og 27-24.

I det seneste møde mellem Odense Håndbold og Skanderborg Håndbold endte det med en orange sejr på 30-19, hvilket betød, at Odense Håndbold gjorde rent bord i de to interne opgør mod Skanderborg Håndbold i sidste sæson. 

Det orange forsvar kommer dog på prøve, når de skal forsøge at stoppe Skanderborgs topscorer fra 2019-2020-sæsonen, Sofia Deen. Sidste sæson blev det til 113 mål i 23 kampe, hvilket resulterede i en sjetteplads på topscorerlisten for ligaen. Sofia Deen har også gang i skudarmen i denne sæson og er igen topscorer for Skanderborg Håndbold med 26 mål i seks kampe.  

Når de orange og Skanderborg Håndbold løber på banen bliver det med lyserøde Bambusa-strømper på fødderne. De to hold går nemlig også til kamp mod cancer. Det kan du læse mere om her.

Der er lagt op til en spændende kamp i Fælledhallen, som fløjtes i gang kl. 20.30.

Kampen bliver ikke vist i tv, men du kan følge den live på Tophaandbold.dk.

Livescore Tophaandbold.dk

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app