ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Helena Elver ude resten af sæsonen
26. november 2020

Helena Elver ude resten af sæsonen

Odense-profil og nyudtagede landsholdsspiller Helena Elver er ude resten af sæsonen med en korsbåndsskade.

Odense Håndbolds Helena Elver måtte udgå fra opvarmningen før onsdagens landsholdskamp mod Norge efter et vrid i knæet. Torsdag morgen blev knæet scannet, og få timer senere kunne man konstatere, at Helena Elver har pådraget sig en korsbåndsskade i knæet og skal opereres på et senere tidspunkt.

Skaden betyder, at Helena Elver som minimum er ude resten af sæsonen, og Odense Håndbold må derfor undvære den hurtige playmaker, som har været en vigtig spiller i Bambusa Kvindeligaen og DELO EHF Champions League.

Administrerende direktør i Odense Håndbold, Lars Peter Hermansen, udtaler i forbindelse med skaden: ”Vi føler med Helena Elver, som stod foran et EM på hjemmebane, og så sker der en af de værst tænkelige skader for en håndboldspiller. Vi vil gøre alt som klub for, at Helena Elver kommer endnu stærkere tilbage.”

Helena Elver stod til at få slutrundedebut med A-landsholdet til EM på hjemmebane i december efter at have spillet en flot sæson med Odense Håndbold.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app