ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
DELO EHF Champions League: Sikker sejr over Buducnost
27. september 2020

DELO EHF Champions League: Sikker sejr over Buducnost

Odense Håndbold besejrede søndag montenegrinske Buducnost med cifrene 30-21 på hjemmebane i Sydbank Arena. Dermed holder de orange fat i toppen af puljen, hvor de er ubesejrede efter de tre første spillerunder.

Søndag eftermiddag var der international tophåndbold på programmet i Sydbank Arena, da Odense Håndbold skulle op imod Buducnost fra Montenegro. Selvom Buducnost havde tabt de to første opgør i DELO EHF Champions League, var det ikke nogen nem opgave, der ventede den orange trup, som inden kampen havde maksimumpoint efter de to første runder.

Odense Håndbold startede kampen flot, og efter godt tre minutter bragte Jessica Quintino de orange foran 2-0. Da der var spillet fem minutter, fik gæsterne dog udlignet til 3-3, men det fik Odense Håndbold hurtigt lavet om på. Efter ti minutters spil scorede Freja Cohrt til 6-3, og kort efter udbyggede Helena Elver føringen til 7-3.

Et stærkt orange forsvar var med til at holde gæsteholdet fra scoringerne, og der skulle gå 22 minutter, før Buducnost kunne sætte sin kun sjette scoring ind. I mellemtiden havde Odense Håndbold også fået sværere ved at få bolden i mål, og stillingen hed dermed 10-6 med otte minutter til pause. Firemålsføringen formåede de orange at holde, og de kunne dermed gå til pause ved stillingen 12-8 efter en noget målfattig første halvleg.

Selvom anden halvleg begyndte med en scoring af Allison Pineau fra Buducnost, startede Odense Håndbold godt og fortsatte det flotte forsvarsspil og tålmodige angrebsspil. Anne Cecilie La Cour udbyggede føringen til 18-11 efter 38 minutter.

Gæsterne fra Montenegro kom aldrig tættere på de orange end 21-15, men selvom Odense Håndbold havde fået et komfortabelt forspring, satte de ikke tempoet ned og blev ved med at løbe med montenegrinerne. Odense Håndbold spillede sig til en sejr på 30-21 over Buducnost, og dermed er de orange stadig ubesejrede i DELO EHF Champions League.

Topscorer i kampen blev Jessica Quintino, som smed bolden i mål otte gange.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app