ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Women’s EHF Cup: Begge kampe mod DHC Slava Praha spilles i Otterup
25. september 2019

Women’s EHF Cup: Begge kampe mod DHC Slava Praha spilles i Otterup

Odense Håndbold skal møde DHC Slava Praha i anden kvalifikationsrunde i Women’s EHF Cup. Begge kampe spilles i Otterup Idrætscenter hhv. den 11. og 12. oktober.

Datoerne, tidspunkterne og spillestedet er lagt fast for Odense Håndbolds kampe mod DHC Slavia Praha i anden kvalifikationsrunde i Women’s EHF Cup.

Begge kampe – både ude og hjemme - spilles i Otterup Idrætscenter, da den internationale badmintonturnering Denmark Open afholdes i Odense Idrætshal. Datoerne er hhv. den 11. og 12. oktober, og tidspunkterne er kl. 18.30 og 17.00. Den første kamp anses som en udekamp for Odense Håndbold, mens anden kamp er hjemmekamp.

 

Få overblikket her:

Fredag den 11. oktober 2019 kl. 18.30: DHC Slavia Praha vs. Odense Håndbold

Lørdag den 12. oktober 2019 kl. 17.00: Odense Håndbold vs. DHC Slavia Praha

 

Sæsonkortholdere, Inferno-fans og andre faste tilskuergrupper til Odense Håndbolds kampe får tildelt hver sit område i Otterup Idrætscenter. Området spærres af, så andre tilskuere ikke kan købe eller sætte sig på disse pladser.

Der sættes udelukkende ståpladser til salg til de to kampe. Billetsalget er allerede skudt i gang og for bare 50 kr. kan du komme med til kamp. Billetter kan købes her

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app