ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Sejr i Ceres Park
31. oktober 2019

Sejr i Ceres Park

Det blev til endnu en sejr onsdag, da Odense Håndbold på udebane besejrede Aarhus United.

Onsdag havde de orange taget turen til Jylland og Ceres Park, hvor Aarhus United ventede i 11. runde af HTH Ligaen. Odense Håndbold blev på lægterne bakket godt op af de medrejsende Inferno-fans, der sammen med de orange var klar til at kæmpe for en sejr.

Første halvleg startede tæt og blev en målfattig affære. I løbet af kampens første syv minutter blev der blot scoret to mål – et til Aarhus United og et til Odense Håndbold. Nycke Groot og Freja Cohrt gjorde det til hhv. 1-2 og 1-3 til Odense Håndbold, hvorefter de to hold for en periode skiftedes til at bytte mål. Althea Reinhardt forhindrede flere skud i at gå i mål og midtvejs i halvlegen var stillingen 4-6 til Odense Håndbold. Althea Reinhardt lukkede helt ned i halvlegens sidste minutter, som sluttede med en pauseføring til de orange på 7-11.

I anden halvleg lykkedes det Odense Håndbold at trække yderligere fra hjemmeholdet. Halvlegen startede med en fejl i angrebet hos Aarhus United og en scoring til de orange. Althea Reinhardt fortsatte det gode spil, samtidig med at Odense Håndbold kom til gode chancer i angrebet. Efter tre kvarters spil var stillingen 12-18 til de orange, der ligeså stille hev sejren i land. Kampen endte 17-26 til Odense Håndbold.

Topscorer i kampen blev Ingvild Bakkerud, der nettede seks gange for de orange, mens Althea Reinhardt stod med en total redningsprocent på 52,9 % i målet.

Næste opgave for Odense Håndbold er onsdag den 6. november, hvor EH Aalborg gæster den orange hule. Billetter til denne kamp kan købes her.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app