Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Santander Final4: Odense Håndbold møder København Håndbold
19. september 2019

Santander Final4: Odense Håndbold møder København Håndbold

Efter de sidste kvartfinaler i Santander Cup, blev der trukket lod til semifinalerne i pokalturneringen. København Håndbold bliver modstanderen, som Odense Håndbold skal møde i semifinalen i Santander Final4.

Tirsdag spillede Odense Håndbold og København Håndbold sig videre til Santander Final4. Torsdag skulle de sidste to hold findes, og det blev til sejre for Herning-Ikast Håndbold og TTH Holstebro, der slog hhv. Team Esbjerg og Aarhus United ud af Santander Cup.

Efter kampen mellem Aarhus United og TTH Holstebro blev der trukket lod til semifinalerne i Santander Final4. Odense Håndbold møder København Håndbold i den ene semifinale, mens TTH Holstebro og Herning-Ikast Håndbold mødes i den anden.

Santander Final4 spilles mellem jul og nytår den 28. og 29. december. Det er endnu uvist, hvor alle kampene skal spilles. Den 27. september offentliggøres det, hvilken klub der får værtskabet.