Efter at have spillet sig videre i Women’s EHF Cup i weekenden vender de orange tilbage på banen i HTH Ligaens grundspil. Denne gang skal Odense Håndbold i kamp mod oprykkerne fra HH Elite, som indtil videre blot har fået en enkelt sejr i den igangværende sæson, hvor de sendte Skanderborg Håndbold hjem med et nederlag på 25-21.
Odense Håndbold spillede før sæsonstart træningskamp mod HH Elite, og her vandt de orange overbevisende med cifrene 29-23. De orange skal især holde øje med modstanderens Emily Baunsgaard og Frederikke Gulmark, som begge står bag mange af holdets scoringer.
Om onsdagens opgør fortæller Jan Pytlick: ”Det er dejligt, at HH Elite er tilbage i ligaen, og vi glæder os til kampen. Det er et ungt og spændende hold, vi møder, som har en god bredde i spillet. Vi bliver uden tvivl udfordret i kampen og skal følge med deres hurtige fødder.”
De orange ligger lige nu på en tredjeplads i HTH Ligaens grundspil med ti point efter syv kampe. HH Elite befinder sig på en 12. plads.
Onsdagens kamp fløjtes i gang kl. 19.00, men vises desværre ikke i tv. Du kan dog som altid følge med på Tophaandbold.dk under livescore.
Næste hjemmekamp for Odense Håndbold er den 25. oktober, hvor TTH Holstebro gæster den orange hule. Du kan allerede nu sikre dig dine billetter til denne kamp. Det gør du lige her.