ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Optakt: Sidste ligakamp og fuld spillerunde
12. november 2019

Optakt: Sidste ligakamp og fuld spillerunde

Onsdag er der kamp på programmet igen. Den sidste ligakamp inden jul står for døren, hvor Odense Håndbold møder København Håndbold.

I 13. spillerunde skal alle hold i krig – der er nemlig fuld spillerunde i HTH Ligaen. Odense Håndbold drager til hovedstaden, hvor København Håndbold venter i sidste spillerunde i ligaen inden VM- og julepausen.

København Håndbold har ligesom de orange haft en god sejrstime. Fem sejre over henholdsvis Skanderborg Håndbold, Silkeborg-Voel KFUM, Herning-Ikast Håndbold, Ajax København og Randers HK er det blevet til siden seneste nederlag, hvor københavnerne tabte 24-32 på udebane til Viborg HK.

Til denne sæson har København Håndbold haft flere udskiftninger i truppen. Udskiftningerne har dog ikke haft den store betydning for københavnernes placering i ligaen. København Håndbold er nemlig som i de forgangne sæsoner med i toppen og ligger lige nu på en tredjeplads med 18 point. På andenpladsen ligger Odense Håndbold med 20 point.

På det københavnske holdkort er profiler som Linn Blohm, Hanna Blomstrand, Amalie Milling og ikke mindst Mia Rej, der op til denne sæson kom tilbage fra en længerevarende skadesperiode. Netop Mia Rej har gjort et flot comeback efter sin skadespause – bl.a. idet hun med sine 93 mål lige nu er ligaens topscorer. Mia Rejs gode spil for København Håndbold har da også udmøntet sig i en landsholdsudtagelse til VM-slutrunden i Japan.  

Jan Pytlick forventer en spændende kamp: ”Det er altid spændende med de her topkampe mod København. Vi har jo tradition for at komme i nogle drabelige opgør med hinanden. Vi mødte hinanden mange gange i sidste sæson – både i Champions League, i ligaen og i slutspillet, så selvom der har været lidt udskiftninger på begge hold, så har vi et godt kendskab til hinanden.”

Odense Håndbold er klar til at skulle i krig og vil gøre alt for at tage de to point med hjem til Fyn. Kampen mod København Håndbold fløjtes i gang kl. 19.15 og vises på TV 2 Sport.  

Der er som nævnt fuld spillerunde i HTH Ligaen, så du kan følge de resterende kampe på enten TV 2 Play eller Tophaandbold.dk under livescore. Link til livescoren fnder du her.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app