ANNONCE

Nyheder

Nyhedsarkiv:Se alle
  • Se alle
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
Optakt: Sæsonens – måske - sidste kamp
16. maj 2019

Optakt: Sæsonens – måske - sidste kamp

Fredag venter returopgøret i bronzekampen mod København Håndbold. De orange skal kun bruge et enkelt point for at sikre bronzemedaljerne.

Odense Håndbold spiller fredag sæsonens – måske – sidste kamp. Når vi skriver måske, er det, fordi bronzekampen kan ende i et tredje og afgørende opgør, hvis København Håndbold vinder fredag. Odense Håndbold kan med en sejr eller et uafgjort resultat afslutte sæsonen med bronzemedalje om halsen.

De orange viste god form i det første møde tirsdag. Et stærkt forsvar, en velfungerende offensiv og en storspillende Althea Reinhardt i målet var medvirkende til, at Odense Håndbold tog det første stik i bronzekampen. Det første opgør endte med cifrene 26-22 til de orange, som igen fredag er klar til at smøge ærmerne op.

Den anden bronzekamp spilles i Frederiksberg Hallen, der altid er en svær udebane. Heldigvis rejser de orange, trofaste Inferno-fans med til København, og sammen med Odense Håndbold er de klar til at kæmpe for sejren ude fra lægterne.

Kampen spilles kl. 19.00 og vises på TV 2 Sport.

Har du prøvet vores app?
Klik her for at gå til den nye mobil app